Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Onkel Reje åbner Naturens Dag 2018

Onkel Reje

Kl. 10.00 i Brenderup Højskoles have, Stationsvej 54, 5464 Brenderup

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen byder velkommen til Naturens Dag, og derefter er der underholdning i det fri.

Onkel Reje i højskolehaven
Lad bare sæbe, takt og tone og broccoli blive derhjemme, når du skal til Naturens Dag med Onkel Reje. Den hyggelige, runde, rødmossede og piberygende karakter Onkel Reje kan ikke li’ at gå i bad. Han lugter og er ligeglad. Han er heller ikke særlig sund.

Men Onkel Reje er blevet børnefavorit på DR Ramasjang, og børnene vil helt sikkert elske at komme tæt på denne løjerlige antihelt. Forældre og bedsteforældre kan forhåbentlig smile ad Onkel Rejes syrede rim og røverhistorier, der er både platte, politisk ukorrekte – og slet ikke til at stå for.

Og nu har I så chancen for at opleve ”ham der Onkel Reje”, for det er ham, der er årets børneunderholdning og optakt til Naturens dag i Middelfart Kommune!