Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Kåre og Emil åbner Naturens Dag med deres scienceshow

Kåre og Emil

Kl. 10.00 ved Naturcenter Hindsgavl, Galsklintvej 2, 5500 Middelfart 

Naturens Dag åbnes med taler af borgmester Johannes Lundsfryd Jensen samt dagens gæster fra Friluftsrådet v. formand Niels-Christian Levin Hansen og Nordeafonden v. direktør Henrik Lehmann Andersen. Derefter er der underholdning i det fri.

Kåre & Emil kendt fra Store Nørd
Vi får et fantastisk videnskabs show, hvor Kåre & Emil tager børnene med på en videnskabelig rejse af sjove eksperimenter - en kavalkade af videnskabelige forsøg, som man har set dem lave på TV.

Det bliver interessant, sjovt og lidt vildt – med spændende nitrogen eksplosioner, forsøg med ild-tornadoer og forsøg, hvor en almindelig støvsuger pludselig bliver sjov. Og måske får ungerne hemmeligheden om, hvordan de selv derhjemme kan lave det bedste cola-springvand…

En blanding af leg og læring på den underholdende og fascinerende måde, og nu har I så chancen for at opleve Kåre & Emil live, for det er dem, der er årets børneunderholdning og optakt til Naturens Dag i Middelfart Kommune!

Det vil ved Naturcenteret være muligt at købe lidt at spise og drikke.