Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Arrangementer - Klynge C, Middelfart

Aventura

8. Vi samler forråd til vinteren og indvier den nye bålhytte

Kl.: 10.00-15.00 ved  Naturcenter Hindsgavl, Galsklintvej 2, Middefart

Efterår er forrådstid for både dyr og mennesker. Gå med ud i den vilde natur og saml vildt sunde bær og urter. Lav din egen lækre marmelade - husk at medbringe et marmeladeglas.

Vær med til at indvie vores vildt flotte bålhytte - og smag på naturens lækkerier tilberedt på bålet.

Arrangør: Naturvejlederne og de grønne frivillige

 

9. Det bobler med fællesskaber

Kl.: 10.00-15.00 ved Naturcenter Hindsgavl, Galsklintvej 2

Boblberg besøger Naturens Dag med en stand, hvor vi har en masse aktiviteter, lege og spil. Vi har også sæbeboble-maskiner med, og der vil være konkurrencer, hvor der er mulighed for at vinde præmier.  Alt i alt er vi sikre på, at der bliver en god stemning, når I besøger vores stand.

Arrangør: Boblberg.dk

 

10. Bliv klogere på den nye affaldsordning

Kl.: 10.00-15.00 ved Naturcenter Hindsgavl, Galsklintvej 2,  Middelfart

Affald & Genbrug viser de nye rumdelte beholdere, og er klar til en snak om sortering, genanvendelse og cirkulær økonomi. Der vil også være mulighed for at se de nye rumdelte skraldebiler, der holder affaldet adskilt, når det først er sorteret i beholderen. Børnene er velkomne til at prøve at sidde i skraldebilen.

Arrangør: Affald & Genbrug

 

11. Besøg Naturskolen og Plant et Træ

Kl.: 10.00-15.00 ved Naturcenter Hindsgavl, Galsklintvej 2

Naturskolen har naturligvis hele serien af vores naturbøger med og laver gode tilbud til Naturens Dag, inklusiv den nye udgivelse fra Naturskolens Forlag med - Frøspredning - for de yngste.

Kom også og få en snak med landsorganisationen Plant et Træ, find ud af hvordan du bliver træ-ven, og hør mere om arbejdet med frugtplantager til danske børnehaver.

Det vil også være muligt at købe de flotte plakater af Bjørn Wiinblad og af træer og buske langs vejen til særpriser.

Arrangør: Naturskolens Forlag og Plant et træ

 

12. Svampetur i Hindsgavlskoven

Kl.: 14.00-16.00 ved ”Femvejen” krydset Galsklintvej /Granhækken

Vi går på svampejagt i skoven og fortæller om de fantastiske svampes liv. Det er en god idé at medbringe kniv, lup og kurv. Efter turen laver vi en udstilling, hvor man kan få kontrolleret og bestemt de indsamlede svampe. Turledere er Kirsten Munch-Pontoppidan, Carsten Hunding og Lars Lindskrog Christiansen.

Arrangør: Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen

 

13. Svampetur med Dansk Naturfredningsforening

Kl.: 13.00, mødested: P-pladsen ved Galsklint Camping, Galsklintvej, 5500 Middelfart (se skilt)

Igen i år har vi arrangeret svampetur med vores lokale svampeekspert.

Arrangør: Dansk Naturfredningsforening

 

14. Kaffe ved Teglgård

Kl.: 14.00-16.00 på den lille strand ved Teglgård

Kom forbi det lille nyrenoverede område ved Teglgård Strand, hvor foreningen Teglgårds Venner vil være til stede og være behjælpelige med krabbefiskeri og krabbeløb.

Arrangør: Teglgårds venner

 

15. Naturens dag sejlads

Kl. 15.00 - afgang fra Middelfart Gl. Havn på indersiden af yderste mole

Tag med på en fantastisk tur om bord på AVENTURA i Danmarks største naturpark. Stryg langs de smukke afvekslende kyster og få fortællinger undervejs om:

•Lillebælts dannelse af de 5 istiders bevægelser
•Bundforholdene
•Historiske steder
•Oplev vandmassernes passage
•Dyrelivet, marsvin, fugle, muligvis havørnene

Kom helt ned i gear på denne 3-timers sejlads, hvor du virkelig kan nyde Lillebælt, marsvin, naturen og broerne. Vi har et undervandskamera med om bord, så du kan få en dykkeroplevelse uden at blive våd.

Vi sejler rundt på Lillebælt, omkring Fænø kalv og ind i Gamborgfjorden. Er vinden, vejret og strømforholdene til det sættes sejlene på det smukke skib.

Læs mere og køb billetter hos Lillebælt Waters (åbner i nyt vindue)

Arrangør: Galeasen Aventura og Naturpark Lillebælt 

 

16. Smag muslinger

Kl.: 10.00-15-00 ved Gammel Havn i Middelfart

Den nystiftede forening Bælthaven Middelfart er for første gang med på Naturens Dag! Vi laver et bål og tilbereder lækre muslinger og uddeler smagsprøver - det smager himmelsk!

Arrangør: Bælthaven

 

17. Kunstworkshop i skulpturparken

Kl.: 11.00-14.00, Kongebrovej 42, Middelfart

Kom og vær med, når vi på Naturens Dag går på opdagelse i kunstinstallation Together Apart af Behin Ha Design Studio i skulpturparken ved CLAY.

Sammen med billedkunstner C. Clement leger vi med papirler og restmaterialer fra værket i en undersøgelse af former og teksturer. Alle kan være med. Lav et ophæng og få et fint minde med hjem fra Naturens Dag 2020. I samarbejde med Trekantområdets Festuge. Støttet af Statens Kunstfond og Region Syddanmarks Kulturpulje.

Arrangør: CLAY Keramik-museum Danmark,  Skulpturparken

 

18. Prøv en kajak på Fænøsund

Kl.: 11.00-15.00 ved Kajakklubben Strømmen, Østre Hougvej 104

Kajakklubben har hav- tur- og kapkajakker, og vores instruktører vil guide dig på vandet. Vores erfarne roere kan vise dig, hvad du kan, når du bliver øvet.

I samarbejde mellem kajakklubben, DGI, Naturpark Lillebælt er det i år muligt at prøve den sjove vandsportsaktivitet SUP (Stand Up Paddle), som du helt sikkert har set i løbet af sommeren. Vi har boards og sikkerhedsudstyr klar til dig. Der vil være lidt instruktion, og vi har en underviser med jer på vandet, samt en frivillig til ekstra sikkerhed. Det kræver ingen forkundskaber, så kom og prøv – aktiviteten er for alle fra 11 år og op. Børn deltager med tilladelse fra forældre, og er forældrenes ansvar. Da arrangementet er uden tilmelding, kan der forekomme lidt ventetid.

Vil du hellere blive på land, kan du prøve kajak-ergometerroning og se vores klub, der er indrettet til alle aldre, og hvor du kan få svar på dine spørgsmål.

Medbring skiftetøj, håndklæde, evt. badesko og brillesnor. Børn skal have forældres tilladelse til at ro.

Arrangør: Kajakklubben Strømmen, DGI og Naturpark Lillebælt