Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Åbning af Naturens Dag med Mek Pek

Mek Pek

Åbning af Naturens Dag i Hindsgavl Slotspark

Kl. 10:00 i Hindsgavl Slotspark, Hindsgavl Allé 7, Middelfart

Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen åbner Naturens Dag, og derefter er der underholdning i det fri.

Mek Pek's Åh Abe Trio

Børnene elsker alle de populære sange fra Åh Abe og når Mek Pek går på scenen sammen med Søn og Onkel Tot, bli'r alle sangene fyret af med højt humør.

Mek Pek er utrolig charmerende og kommer helt ud over scenekanten. Han synger, spiller gulvbas og trompet og sørger for, at stemningen er helt i top frastart til slut.

Her er et musikalsk børneshow, hvor Mek har taget sin søn, Anton med på trommer og guitar og Onkel Tot (Mads Fogt fra Habbasutterne) på guitar og kor. Alle børn kan glæde sig til et musikalsk og humoristisk show, som er bygget op over sangene fra Åh-Abe-pladerne og Mek Peks egne cd'er.

Det hele krydres med "løgn-historier" fra Mek Pek's egen barndom og sjove anekdoter.

Uden mad og drikke går det ikke

Hindsgavl Slot åbner Thehuset for salg af let forplejning og drikkevarer i tidsrummet kl. 11.00 - 13.00.

Der er også mulighed for picnic i parken med medbragt mad.

Parkering

Kom meget gerne til Hindsgavl Slotspark på cykel eller gåben. Er du i bil, så følg parkeringsanvisningerne på stedet.